Yndige Dronning Amanda & Jeg ;-)

Antal besøg:

Mickey`s hundehjem!

Et brev fra Mickey`s nye familie

Brev fra Mickey

Reerslev 7 MAR 2010

Hej alle sammen.

Sidste søndag kom der nogle mennesker jeg ikke kendte til mit hjem I Aabenrå. De kom om aftenen, og jeg havde lige været ude og gå tur i det kedelige regnvejr.

De snakkede lidt med min ejer, Jenny, og de så alle sammen meget glade ud. De nye mennesker tog mig ud at gå en tur rundt om blokkene. Underligt! Jeg have jo lige været ude og gå. Nå pyt, jeg elsker jo at gå tur, så hvorfor beklage sig!

Jeg syntes også det var lidt mærkeligt, at min ejer havde pakket alle mine ting sammen, og stillet dem i gangen. Pludselig begyndte alle mine gamle venner at sige farvel til mig, og de så alle sammen lidt triste og kede ud af det. Jeg tænkte, jeg skal nok ud og passes hos de nye mennesker, men de ser da rimeligt flinke ud, så det er vel OK.

Jeg kom ud og sidde bag i en bil, med alle mine sager. Jeg skal nok passes et stykke tid siden jeg skal have så meget med. Da det er meget spændende at køre bil, tog jeg med uden at se ud som om jeg var ked af det som resten af min gamle familie.

Selvom det er sjovt at køre bil, og den nye pige Tea slog sædet ned så hun kunne nusse mig mens vi kørte, synes jeg godt nok vi kørte længe. Vi kørte så længe så vi var nødt til at stoppe undervejs. Det var dejligt at kommet ud og snuse til træerne på parkeringspladsen, og så kunne jeg ligeså godt lige fortælle alle de andre hunde, at jeg havde været der, så jeg skyndte mig at lette ben op ad alle de træer jeg kunne finde.

Turen fortsatte, og vi passerede endnu en stor bro. Den sidste bro var endnu større end den første, og vi var højt oppe over vandet. Jeg synes det så temmelig farligt ud når man sådan sad og kiggede ud, men vi kom alle sikkert over. På den anden side kørte vi igennem et sted med masse af lys, skilte og med bomme over vejen. Et eller andet inde i bilen bippede, og så gik bommen op, smart! Så kunne vi fortsætte. De nye mennesker fortalte, at jeg nu var på Sjælland. Hmmm, der har jeg vist været før, men jeg er ikke helt sikker. Vi drejede fra den store vej og fortsatte på nogle mindre væk fra byen og længere ud på landet. Vejene blev mindre og mindre og til sidst stoppede vi i en lille landsby, Reerslev, på en lille lukket vej. Rart så er der ikke så mange biler der larmer. Undervejs havde vi hentet endnu en stor pige, Stine hed hun. Hun virkede også ret sød, også hun så glad ud og klappede mig hele tiden, dejligt!

Nå men da bilen stoppede og jeg skulle ud, åbnede Stine bagagerummet ind til mig. Hun sagde, at jeg lige skulle sidde lidt stille før jeg hoppede ud, men i det samme spankulerede en kat forbi, og den var jeg altså nødt til at hilse på! Da jeg hoppede ud begyndte den at løbe helt vildt sjovt, så jeg fulgte efter for at se hvor den skulle hen. Hold da op hvor den kunne løbe hurtigt. Egentlig ville jeg gerne have fulgt efter den endnu længere, men de nye mennesker kaldte og fløjtede på mig, så jeg måtte hellere se hvad de ville. Da jeg kom derhen sagde de at jeg var dygtig, så jeg blev helt stolt.

Inde i huset var der også en masse nye og også lidt mærkelige ting. Først gik vi en tur i hele huset mens jeg stadig havde min snor på, det var da meeeget sjovt, men det blev først rigtigt sjovt da jeg selv kunne løbe rundt og se mit nye hundehus.

Brevet fortsætter under billederne, så dobbelt klik på det første billede

Udenfor er der også mange sjove ting, vi går tur hele tiden, laange ture, laangt ude på landet. Nogle gange glemmer de at fortælle hinanden hvornår de har gået tur med mig, og så kommer den næste og går tur med mig, selvom jeg lige har været ude. Det synes jeg er helt fint, så længe de bare går tur hele tiden. Der hvor mit hundehus ligger, er der masser af plads rundt omkring, og der må jeg løbe rundt uden min snor mens mine nye mennesker er med. Jeg har allerede fundet mange sjove ting derude. Omme bagved er der et kæææmpe bur, med sådan nogle mærkelige brune nogen. De siger ”gok-gok”, og stikker hele tiden snuden ned i jorden! Som om jeg ikke også kan finde ud af det. Nå men i starten var de også rigtigt sjove, de ”gokkede” løs og løb rundt hver gang jeg besøgte dem. Nu er de lidt kedelige, de gider ikke underholde mig mere, selvom jeg straks løber ned og besøger dem hver gang jeg kommer hjem fra mine gåture, og bliver sluppet løs ved mit hundehus. Nu står de bare alle sammen og kigger lidt fjollet på mig gennem nettet. Jeg tror altså ikke de er ligeså kloge som jeg er! Nogle gange når jeg kommer ud, sidder de der gamle kattedamer rundt omkring. Den yngste af dem er meget sød, den snakker jeg tit med inde i hundehuset. De tre gamle er altså nogen sure nogen, de tror bare at det er dem der bestemmer, og de hvæser hele tiden når jeg kommer hen til dem. Så jagter jeg bare lidt rundt med dem, og som regel ender de oppe i et af træerne ude i haven, de kan godt nok klatre hurtigt! Hvis jeg kan lokke dem ned i træet bagerst i haven, kan jeg snyde dem når jeg stiller mig op på toppen af kompostbunken, så kan jeg nææææsten nå dem alligevel. Jeg kommer i hvert fald meget tættere på, og kan bedre fortælle, at jeg altså også vil bestemme. I tirsdags kom ham den gamle hjem fra arbejde og sagde, at vi skulle køre tur i bilen. Det lød dejligt, så jeg hoppede bare ind. Nu så han igen sådan mærkelig ud! Bare fordi jeg havde sat mig ind i bilen, der ved siden af rattet. Det er han nok heller ikke helt vant til. Før vi kom ud og køre var jeg altså nødt til at sætte mig om bag i. Jeg ville jo nødig risikere at vi ikke kom af sted, så jeg gjorde som han sagde. Nu sagde han igen at jeg var dygtig, så jeg tror jeg sætter mig der næste gang igen. Jeg var ikke helt klar over om vi skulle køre lige så længe som sidst, det gad jeg altså ikke helt! Heldigvis tog det ikke ret lang tid. Vi stoppede udenfor et hus jeg ikke havde set før. Tea var også med, hun tog mig ud i snoren og så gik vi indenfor i huset. Der lugtede rigtigt meget af en hel masse forskellige dyr, også hunde! Indenfor sad vi og ventede lidt, og pludselig åbnede en dame døren ind til et andet lokale. Da vi gik derind var der en masse skabe og et sjovt bord midt i lokalet. Ham den gamle snakkede med damen, noget om chips og mig. De er tossede, chips er da noget man spiser, sådan noget usundt dejligt noget. Nå men da de åbenbart ikke havde tid til mig, kunne jeg jo ligeså godt se mig omkring. Inde i rummet ved siden af fandt jeg nogle gamle gummistøvler, der lugtede helt forfærdeligt dejligt! Det var vist noget med at damen havde været ude og besøge nogle dyr hun kaldte køer. Sådan som de støvler ”duftede” må sådan nogle køer helt sikkert smage godt. Jeg glæder mig til jeg finder nogen et eller andet sted. Da de kaldte på mig havde hende damen fundet en masse spidse kanyler frem. Uha de så lidt farlige ud, og den ene så altså også lidt tyk ud. Gad vide hvad de skulle bruge dem til? Det fandt jeg hurtigt ud af!! Damen stak den tykke ind i siden på mig! Avv for……., det gjorde ondt. Det var lige så jeg pev en smule. Heldigvis var der ingen hundedamer tilstede, der hørte det, så jeg klarer mig nok. Bagefter tog damen sådan en sort dims og hver gang dimsen passerede hen over stedet hvor hun stak mig, bippede den, ligesom dengang vi kørte hen over broen. Men der var igen bom der gik op! Mærkeligt sted det her. Så stak damen mig igen, to gange, men det gjorde slet ikke ondt, heldigvis! Da hun var færdig med at stikke i mig, sagde hun, at nu var det overstået, og prøvede at bestikke mig med en godbid. Helt ærligt! Hvem gider spise noget når de lige har prikket hul på dig, så jeg tænkte, den kan du spise selv hvis du har lyst. Jeg hopper ikke på den. Før vi kørte af sted igen, aftalte de at vi skulle komme tilbage igen, flere gange! Håber ikke hun prikker i mig igen. Men så sagde de noget om, at hvis jeg skulle med til sommerhuset i Sverige på sommerferie, var jeg nødt til at komme igen. Det lyder lidt spændende, det der med ferie, så jeg tager nok med hen til hende damen igen. Jeg skulle jo nødig gå glip af noget.